LEGOLAND® Mad & Drikke søger teamkoordinatorer

I LEGOLAND er maden en væsentlig del af gæsternes samlede oplevelse. Vores restauranter og større quick food salgssteder er en vigtig brik i denne sammenhæng og er kendt for høj kvalitet og en god madoplevelse.

Til sæsonen 2019 søger vi engagerede teamkoordinater til vores Isboder, kaffehuse og større Quick Food spisesteder, som skal koordinere de daglige arbejdsopgaver på salgsstedet.

Du skal være god til at holde hovedet koldt i travle situationer, og du skal være indstillet på dagligt at skulle tage mange ”her og nu” beslutninger i et travlt, lærerigt og spændende job.

Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 37 timer pr. uge med skiftende arbejdstider, og du skal påregne at skulle arbejde hver 2. weekend og maksimalt holde 2 ugers sommerferie i ugerne 25-33.

Ansættelsesperioden vil være fra medio marts 2019 til november 2019. Organisatorisk referer du til vores F&B supervisors, som har det overordnede ansvar for driften af de enkelte spisesteder.

Vi forestiller os, at du har prøvet kræfter med ledelse af teams tidligere og vil gerne videreudvikle dig i denne retning.

Som teamkoordinator hos LEGOLAND vil du få en værdifuld ledererfaring, som er efterspurgt i mange andre brancher.

Primære arbejdsopgaver

  • Ansvar for at dagens opgaver bliver udført.
  • Oplæring af nye medarbejder.
  • Indgå i den daglige drift på salgsstedet på lige vilkår med dine kollegaer.
  • Følge salgsstedets fastsatte koncept og procesbeskrivelser.
  • Sikre at vores gæster får en fantastisk oplevelse hver gang.

Personlige kompetencer

  • Du skal gå forrest for at sikre, at alle yder deres bedste.
  • Du er som person ansvarsbevidst og kan lide et højt arbejdstempo.
  • Du er en person, der forstår vigtigheden i at arbejde som et team og løfte i flok.
  • Du har et solidt overblik og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Du har en stolthed, der sikrer en høj kvalitet på både maden og servicen.
  • Du kan prioritere i dine arbejdsopgaver og kunne uddelegere arbejdsopgaver. 
  • Dit humør og engagement har en afsmittende effekt, og du er fleksibel.

Faglige kompetencer

  • Har du kendskab til restaurations/fast food branchen, er det en klar fordel, men ikke et krav.
  • Behersker dansk i skrift og tale, samt engelsk i tale.
  • Erfaring med ledelse, eller en brændende lyst til at arbejde med ledelse.

Løn og ansættelsesforhold efter lov- og overenskomstmæssige forhold. Der er tale om en fuldtidsstilling.

LEGOLAND tilbyder

Vi tilbyder en sjov, afvekslende og spændende arbejdsdag med masser af oplevelser og gode kolleger. Desuden kan den rette medarbejder se frem til ordnede arbejdsforhold i et stærkt team, sociale arrangementer og fordelagtige personalegoder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Michael Andersen på +45 2922 8109

Søg stillingen på nedenstående link hurtigst muligt og senest den 28. oktober 2018.


Send ansøgning
 
 
 
 
LEGOLAND parken og Hotel LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments Plc med over 120 attraktioner, 18 hoteller, 6 feriebyer fordelt på 25 lande i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Vi er over 29.000 medarbejdere, som arbejder i LEGOLAND, SeaLife, Dungeons, Madame Tussauds, Alton Towers, Coca Cola London Eye m.fl. LEGOLAND er verden over leverandør af glade familieoplevelser og læring gennem leg. I LEGOLAND Billund er vi mere end 1.600 ansatte i højsæsonen – heraf ca. 250 helårsansatte.