LEGOLAND® Billund Resort søger digitalt forankret marketingchef

LEGOLAND® Billund Resort er inde i en positiv udvikling både nationalt og internationalt, drevet af investeringer i nye attraktioner, overnatningsmuligheder og nye salgs- og marketingaktiviteter. Vi søger en leder med et stærkt kommercielt drive, der er klar til at tage ansvar og sikre vores fortsatte førerposition. 

Som vores nye Head of Marketing vil du sammen med dit team udvikle og styrke markedsføringen af både vores forlystelsespark og overnatningsmuligheder og sikre resultater med fokus på den konstante udvikling i medielandskabet og de digitale muligheder.

Jobprofil

Du vil have det overordnede ansvar for positioneringen af LEGOLAND brandet samt fokus på at tiltrække danske gæster gennem markedsføringen af LEGOLAND parken, Hotel LEGOLAND, LEGOLAND Holiday Village og vores kommende LEGOLAND Castle Hotel. Dette omfatter brand management, kommunikationsudvikling, medieplanlægning, udvikling og vedligehold af hjemmeside, e-commerce, sociale medier, CRM og loyalitetsprogram samt promotion aktiviteter.

Du skal sikre en konstant udvikling og implementering af relevant, innovativt og involverende kommunikation i tæt samarbejde med kolleger og bureauer. Gennem stærk ledelse sikrer du, at alle aktiviteter lever op til de mål, der er opstillet i vores marketingstrategi og salgsmålsætninger, og at de afvikles inden for fastlagt tidsplan og budget.

Derudover kommer du til at arbejde med opfølgning, analyser og rapportering, således at du i tæt samspil med Sales & Marketing Director sikrer udvikling og eksekvering af en marketingplan i topklasse på tværs af kanaler. Du vil yderligere skulle bidrage til den overordnede strategiske udvikling af det samlede LEGOLAND Billund Resort. 

Herudover vil du blive involveret i udviklingsprojekter på tværs af alle LEGOLAND parkerne og får dermed en bred kontaktflade både i vores syv andre LEGOLAND Parker og i Merlin Entertainments samt eksternt.

Med reference til Sales and Marketing Director kommer du til at indgå i salgs- og marketingteamet bestående af i alt 20 engagerede og dynamiske kollegaer. Du sikrer marketingafdelingens overordnede udvikling gennem ledelse af dine 8 dedikerede medarbejdere.

Kvalifikationer

Vi forventer, at vores nye Head of Marketing har en cand.merc., HD (A) eller lignende videregående uddannelse. Endvidere har du en stærk markedsføringsbaggrund med fokus på salg og udvikling af og kommunikation gennem digitale kanaler. Du har bevist og kan dokumentere, at du har skabt resultater som leder gennem effektive kampagner, hvor strategisk overblik, godt købmandskab og dine evner til at samarbejde også med eksterne partnere og bureauer har været afgørende.

Som person er du initiativrig og vedholdende og formår gennem dine analytiske evner at skabe profitable kampagner samt sikre, at der løbende laves opfølgning. Du har ledelseserfaring og er derfor bevidst om vigtigheden af et godt og positivt arbejdsmiljø i en travl hverdag og forstår at motivere dit team.  

LEGOLAND tilbyder

Som vores nye medarbejder kan du se frem til et spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder i et internationalt miljø, hvor du kommer til at arbejde med et af de stærkeste brands i verden. Derudover tilbyder vi et afvekslende job med mulighed for at sætte dit personlige aftryk på markedsføringen af LEGOLAND Billund Resort

Vi er klar til at modtage din ansøgning nu, og ansøgningsfristen er den 29. april 2018. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sales and Marketing Director, Martin.Aadal@LEGOLAND.dk


Send ansøgning
 
 
 
 
LEGOLAND parken og Hotel LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments Plc med over 120 attraktioner, 15 hoteller, 6 feriebyer fordelt på 25 lande i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Vi er over 29.000 medarbejdere, som arbejder i LEGOLAND, SeaLife, Dungeons, Madame Tussauds, Alton Towers, Coca Cola London Eye m.fl. LEGOLAND er verden over leverandør af glade familieoplevelser og læring gennem leg. I LEGOLAND Billund er vi mere end 1.600 ansatte i højsæsonen – heraf ca. 250 helårsansatte.