Danmarks bedste tjenerelever søges

Vores ene tjenerelev har netop afsluttet sin uddannelse, og en anden er snart færdig. Derfor søger vi nu to mindst lige så dygtige elever til at overtage deres pladser på Hotel LEGOLAND®. Er du i gang med grundforløbet venter vi gerne på den rette.

Har du interessen for mad og vin og lysten til at indgå i vores team af engagerede og energiske kollegaer og sammen yde en ekstraordinær service på vores hotel med gæster fra hele verden?

Så kan vi tilbyde dig en plads i vores nye elevprogram for elever på hotel LEGOLAND.

Jobprofil

Som tjenerelev på Hotel LEGOLAND kommer du til at indgå i vores team af 25 fastansatte medarbejdere samt vores tilkalde tjenere. Hotel LEGOLAND består af 223 værelser, hvoraf en stor del er familie og temaværelser. Derudover har vi et stort konferencecenter med plads til 600 spisende gæster af gangen. I højsæsonen har vi travlt i restauranterne med vores hotelgæster, og i mellemsæsonen er der overvejende travlt med serviceringen af vores konferencegæster.

Din uddannelse vil derfor få en unik bredde, idet du både kommer til at betjene konferencegæster, á la carte gæster, selskaber og baren. Du vil komme til at indgå i vores elevprogram, hvor vi supplerer uddannelsen med faglig træning og temadage.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du som tjenerelev er smilende og udadvendt, og at service og fleksibilitet er en naturlig del af dig.  Derudover skal du kunne trives i et aktivt internationalt miljø, hvor vi til tider løber stærkt og altid hjælper hinanden for at få opgaverne løst og for at yde den optimale service for vores gæster. 

Desuden skal du:

  • Have interesse for mad og vin og lyst til faglig og personlig udvikling inden for faget
  • Være åben og indstillet på at bruge din viden og færdigheder
  • Have lyst til at arbejde i et spændende internationalt miljø
  • Have lyst til at lære om service af både leisure og businessgæster fra mange forskellige kulturer
  • Klar til at lege med gæsterne og holde barnet i centrum
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra branchen evt. gennem fritidsarbejde, men ikke et krav

 

LEGOLAND tilbyder

Vores nye tjenerelev kan se frem til:

  • At blive en del af vores elevprogram, med faglig træning, temadage og fag events, hvor målsætningen er at uddanne Danmarks bedste elever.
  • Løn i følge overenskomst med 3F
  • Gode kollegaer
  • Gode ansættelsesforhold med en række medarbejderfordele

Vi er klar til at ansætte så send din skriftlige ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte F&B Manager Karina Fabrin Andersen på mail: karina.andersen@legoland.dk


Send ansøgning
 
 
 
 
LEGOLAND parken og Hotel LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments Plc med over 100 attraktioner, 13 hoteller, 5 feriebyer fordelt på 24 lande i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Vi er over 27.000 medarbejdere, som arbejder i LEGOLAND, SeaLife, Dungeons, Madame Tussauds, Alton Towers, Coca Cola London Eye m.fl. LEGOLAND er verden over leverandør af glade familieoplevelser og læring gennem leg. I LEGOLAND Billund er vi mere end 1.600 ansatte i højsæsonen – heraf ca. 250 helårsansatte.