Hotel LEGOLAND® søger pedel medhjælper

Til snarlig ansættelse søger Hotel LEGOLAND® 2 nye kolleger, der kan indgå i pedelteamet på Hotel LEGOLAND.

Jobbet

Pedelteamet på Hotel LEGOLAND står overordnet for, at rammerne omkring konferencer og ophold på hotellet er iorden. Som pedelmedhjælper kommer du primært til at stå for:

  • Almindelig reparation på Hotel LEGOLAND og LEGOLAND Holiday Village, herunder både værelser og fællesarealer
  • Opstilling af borde og stole med mere i forbindelse med konferencer og møder på Hotel LEGOLAND Konferencecenter.

Vi søger to deltidskolleger på ca. 15 timer pr. uge hver og begge vil komme til at indgå i en vagtplan med afdelingens øvrige medarbejdere. Vagterne ligger primært i aften timerne samt i weekenderne

Kvalifikationer

Hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller bare har ”hænderne rigtigt skruet på”, så er klart en fordel i dette job – dette er dog ikke et krav. Da der kan forekomme tungere fysisk arbejde, er det vigtigt, at du er fysisk robust.

Vi forventer, at du som person er selvstartende og selvkørende, men samtidig forstår vigtigheden i at indgå i et team. Du har en systematisk tilgang til tingene, og har den disciplin, det kræver at kunne planlægge arbejdsopgaverne og overholde aftaler.

Hvis du derudover besidder en god portion humor, vil du passe rigtig godt ind i teamet.

LEGOLAND tilbyder

Vores nye kollega kan se frem til et spændende og afvekslende job i en til tider travl hverdag. Vi tilbyder en arbejdsplads i en international virksomhed med gode og ordnede arbejdsforhold og en række personalegoder.

Ansættelsen er tidsbegrænset og slutter den 28. oktober 2018.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående job, er du velkommen til at kontakte Hotel Operations Manager Thomas Buch Tøstesen på tlf. 7533 1244.

Vi er klar til at modtage din ansøgning nu, og behandler ansøgningerne løbende. Ansøgningsfristen er den 21. januar 2018, og vi håber på snarlig ansættelse og tiltrædelse.


Send ansøgning
 
 
 
 
LEGOLAND parken og Hotel LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments Plc med over 100 attraktioner, 13 hoteller, 5 feriebyer fordelt på 24 lande i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Vi er over 27.000 medarbejdere, som arbejder i LEGOLAND, SeaLife, Dungeons, Madame Tussauds, Alton Towers, Coca Cola London Eye m.fl. LEGOLAND er verden over leverandør af glade familieoplevelser og læring gennem leg. I LEGOLAND Billund er vi mere end 1.600 ansatte i højsæsonen – heraf ca. 250 helårsansatte.