LEGOLAND® søger 2 Financial Assistants

Vil du være en del af økonomiafdelingen i LEGOLAND®? Du får mulighed for at arbejde i et spændende, internationalt miljø, og vi tilbyder dig et udfordrende og til tider travlt job.

Jobbet

Du bliver en del af økonomiafdelingen på 10 personer. Afdelingen varetager de daglige rutiner i forbindelse med bogholderi og lønadministration, ligesom afdelingen har ansvaret for økonomistyring og controlling. Endelig sørger afdelingen for, at der løbende rapporteres til koncernens centrale økonomifunktion i England.

Vi har brug for 2 nye kollegaer til hvert af disse områder:

Den ene stilling knytter sig primært til LEGOLAND Holiday Village og Hotel LEGOLAND: 

  • Udarbejdelse af daglig indtægtsrapport
  • Bogføring af indtægter og indbetalinger
  • Bogføring og opfølgning på kassedifferencer
  • Fremsendelse af fakturaer og opfølgning på debitorer
  • Afstemning og kontrol med samarbejdsaftaler vedrørende salg af overnatning
  • Håndtering af gæstehenvendelser
  • Intern sparringspartner til hotel administrationen
  • Afstemning af salg af entrébilletter til LEGOLAND®
  • Finansbogføring – og finansafstemninger

 

Den anden stilling knytter sig primært til kreditor- og finansområdet: 

  • Distribution, bogføring og betaling af fakturaer
  • Kontrol af indkøbsordrer og fakturaer
  • Kreditorafstemninger
  • Kontakt med leverandører
  • Finansbogføring – og finansafstemninger

 

Din faglige profil

Du har en regnskabsmæssig uddannelse kombineret med praktisk erfaring fra en lignede stilling som økonomi– eller regnskabsassistent/controller, økonomimedarbejder e.lign. Du har en solid og bred regnskabsmæssig indsigt og er god til at tilegne dig ny viden.

Du arbejder med Excel på et højt niveau og behersker både dansk og engelsk i skrift og tale. 

Du har stor systemforståelse og erfaring i at arbejde med flere forskellige IT systemer.

Dig som person

Du er kvalitetsbevidst og pligtopfyldende. Du overholder deadlines, og arbejder systematisk og trives godt i et dynamisk og uformelt miljø. Din kontaktflade vil bestå af både interne – og eksterne kunder, hvorfor du besidder et højt serviceniveau. Endvidere har du et højt personligt drive, der motiveres af at kunne løfte mange forskelligartede opgaver.

Du er indstillet på i perioder at udvise en høj arbejdsmæssig fleksibilitet primært i forbindelse med månedsafslutninger samt i perioder af parkens – og hotellets højsæson.

LEGOLAND ApS tilbyder

Vi kan tilbyde dig et udfordrende job, hvor din hverdag vil være afvekslende. Du får gode ansættelsesforhold og gode kolleger. Du får en enestående mulighed for, gennem din deltagelse og dine bidrag i de forskellige opgaver, at blive udviklet som medarbejder og sikkert også personligt. Vi tilbyder et job med mange spændende udfordringer, som er karakteriseret ved frihed under ansvar.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående job, er du velkommen til at kontakte Head of Finance Trine Jørgensen på 7950 1740.

Når du sender din ansøgning bedes du angive, hvilken af de to stillinger, du søger. Vi er klar til at modtage din ansøgning nu, og ansøgningsfristen er den 22. januar 2018. Vi holder samtaler løbende, og du opfordres derfor til at sende din ansøgning snarest muligt.


Send ansøgning
 
 
 
 
LEGOLAND parken og Hotel LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments Plc med over 100 attraktioner, 13 hoteller, 5 feriebyer fordelt på 24 lande i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Vi er over 27.000 medarbejdere, som arbejder i LEGOLAND, SeaLife, Dungeons, Madame Tussauds, Alton Towers, Coca Cola London Eye m.fl. LEGOLAND er verden over leverandør af glade familieoplevelser og læring gennem leg. I LEGOLAND Billund er vi mere end 1.600 ansatte i højsæsonen – heraf ca. 250 helårsansatte.