Sæsonjob i Restaurant Pirates’ Inn på LEGOLAND Holiday Village

Kan du lide, når det går stærkt, og kan du holde overblikket i travle situationer og stadig smile og levere en ekstraordinær gæsteservice? Og frem for alt: Kan du lide at arbejde med mad og service? Så er et job på LEGOLAND Holiday Village noget for dig!

Vi søger medarbejdere til weekend- og sommerferiearbejde samt job i hele sæsonen – også stillinger på fuldtid.

Maden er en væsentlig del af vores gæsters samlede oplevelse. I Pirates’ Inn serverer vi morgen – og aftenbuffet, så servicen og kvaliteten skal altid være i top.

Derfor søger vi medarbejdere, der kan servicere vores gæster. Vi søger medarbejdere inden for følgende områder:

Afrydder/opvasker: I vores restaurant går det ofte meget stærkt, og derfor er det vigtigt, at du er hurtig, har et godt overblik og samtidig gerne vil hjælpe gæsterne i restauranten. Minimumsalder 15 år.

Køkkenmedhjælper/kok: Tilberedning af morgen – og aftenbuffet til vores restaurant. Her er det nødvendigt, at du har erfaring eller uddannelse inden for madlavning.

Servicemedarbejder i restaurant / diskpersonale: Her vil du komme til at servicere gæsterne. Smilende og effektiv betjening er nøgleordene i denne sammenhæng.

Personlige kompetencer:

  • Du er ansvarsbevidst og kan lide et højt arbejdstempo
  • Du kan arbejde selvstændigt og forstår samtidigt vigtigheden af at være en god team-player
  • Du er fantastisk til børn og mennesker
  • Du er altid positiv og med godt humør
  • Dit engagement har en afsmittende effekt på dine kolleger
  • Du er loyal over for dine kolleger og arbejdspladsen
  • Du er smilende og udadvendt som person
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver.
  • Du er stabil

Faglige kompetencer:

  • Du behersker som minimum dansk i skrift og tale, samt engelsk i tale.

I alle funktioner indgår du i et samarbejdende team, der har fokus på service, salg og hurtig betjening, høj fødevaresikkerhed og egenkontrolstandard samt et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Du kan forvente en vagtplan med forskellige arbejdstider og -længde, der er indrettet efter restaurantens åbningstider på både hverdage, weekender/helligdage, i skolernes sommerferie og ved specielle events. 
 
Vi tilbyder dig en arbejdsplads med fart på. Du vil få den nødvendige oplæring, samt certificeret fødevareuddannelse. Der er mulighed for selvstændige arbejdsopgaver, ansvar og udvikling. Du er serviceminded og udadvendt i forhold til vores gæster. Desuden kan den rette medarbejder se frem til ordnede arbejdsforhold i et stærkt team, sociale arrangementer og fordelagtige personalegoder.

Vi søger i alt 50 nye medarbejdere. Vi søger medarbejdere både under og over 18 år også gerne seniorer. Unge under 18 år skal helst have afsluttet 9. klasse og kunne arbejde weekender og hverdage.


Send ansøgning
 
 
 
 
LEGOLAND parken og Hotel LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments Plc med over 100 attraktioner, 13 hoteller, 5 feriebyer fordelt på 24 lande i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Vi er over 27.000 medarbejdere, som arbejder i LEGOLAND, SeaLife, Dungeons, Madame Tussauds, Alton Towers, Coca Cola London Eye m.fl. LEGOLAND er verden over leverandør af glade familieoplevelser og læring gennem leg. I LEGOLAND Billund er vi mere end 1.600 ansatte i højsæsonen – heraf ca. 250 helårsansatte.