Teamkoordinator ved Picsolve i LEGOLAND®

Har du lyst til at arbejde som en del af et ungt, energisk og livligt team? Er du udadvendt, kan inspirere, motivere og ikke mindst sælge? Så er det måske dig, vi leder efter!

Picsolve er et eksterntfirma i LEGOLAND® som varetager al fotografering i hele parken. Vi har 10 fotosteder fordelt i parken, hvor vi skaber en masse sjove minder. Selvom du vil blive ansat ved Picsolve, vil du stadig blive betragtet som en rigtig LEGOLÆNDER og naturligvis være en del af det fantastiske miljø som kendetegner LEGOLAND som arbejdsplads.

Som teamkoordinator hos Picsolve skal du kunne inspirere dine kollegaer og ikke være bange for at gå forrest. Du skal kunne bevare overblikket – selv i stressende situationer og have mod på at prøve noget nyt. Derudover skal du kunne tænke hurtigt, kunne stå på egne ben og turde træffe de beslutninger, der skal træffes. Sideløbende med dette skal du holde fokus på salg og den gode gæsteoplevelse, hvilket derfor også betyder en stor del af din tid vil være bag kassen og betjene gæster. Som teamkoordinator er det vigtigt at kunne prioritere sine arbejdsopgaver og være parat til at træde til hvor behovet er størst.

Det er en fordel hvis du har erfaring med salg og kundeservice samt haft ansvar på tidligere arbejdspladser. Derudover skal du være fleksibel ift. arbejdstiden samt som minimum kunne tale både dansk og engelsk. Desuden forventer vi du er ansvarsbevidst, arbejder godt i teams såvel som på egen hånd.

Som teamkoordinator hos Picsolve er arbejdstiden inden for tidsrummet 9.00-23.00 og vil både være på hverdage, helligdage og weekender.

Vi søger:

  • 1 fuldtidsansat teamkoordinator (30 timer), som kan arbejde både hverdage samt weekender.
  • 1 deltidsansat teamkoordinator, som kan arbejde weekender og ferier.


Send ansøgning
 
 
 
 
LEGOLAND parken og Hotel LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments Plc med over 100 attraktioner, 13 hoteller, 5 feriebyer fordelt på 24 lande i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Vi er over 27.000 medarbejdere, som arbejder i LEGOLAND, SeaLife, Dungeons, Madame Tussauds, Alton Towers, Coca Cola London Eye m.fl. LEGOLAND er verden over leverandør af glade familieoplevelser og læring gennem leg. I LEGOLAND Billund er vi mere end 1.600 ansatte i højsæsonen – heraf ca. 250 helårsansatte.