Informationsmedarbejder / Billetsælger

Elsker du at smile og yde god service, og er du samtidig en dygtig og effektiv sælger? Så har vi brug for dig på vores team!

Som billetsælger er du tit den første medarbejder, som vores gæster møder. Din opgave består i at sælge en billet så effektivt som muligt. Du skal være parat til at håndtere vores kampagner, sælge vores Sæsonpas og i det hele taget være klar til at svare på gæsternes spørgsmål. Vi dækker Sæsonpaskontoret og Informationen, hvor vi svarer på alverdens spørgsmål omkring LEGOLAND®. Opgaverne omfatter:

  • Salg af billetter samt Sæsonpas
  • Arbejde ved skranken i Informationen, hvor du blandt andet besvarer gæsternes spørgsmål vedr. LEGOLAND
  • Tage dig af børnene, hvis forældrene er blevet væk
  • Håndtere glemte sager
  • Besvare telefonopkald
  • Altid yde fantastisk service og altid med et smil

Som person er du altid 100% engageret i dit arbejde. Din positive og energiske person smitter af på kolleger såvel som gæster. Du er en udpræget teamplayer, der kan holde hovedet koldt i pressede situationer, så du også i disse situationer kan levere en ekstraordinær service. Du er minimum 16 år og kan tale både dansk, engelsk og tysk med vores gæster.  

Vi søger 25 deltidsmedarbejdere til vagter i hverdagene og hver anden weekend samt helligdage.


Send ansøgning
 
 
 
 
LEGOLAND parken og Hotel LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments Plc med over 100 attraktioner, 13 hoteller, 5 feriebyer fordelt på 24 lande i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Vi er over 27.000 medarbejdere, som arbejder i LEGOLAND, SeaLife, Dungeons, Madame Tussauds, Alton Towers, Coca Cola London Eye m.fl. LEGOLAND er verden over leverandør af glade familieoplevelser og læring gennem leg. I LEGOLAND Billund er vi mere end 1.600 ansatte i højsæsonen – heraf ca. 250 helårsansatte.